"Et godt brød smager af god tid og det korn det er lavet af"

Manden bag Brødkompagniet

Mit navn er Kasper Leander og jeg bor på Tåsinge med min kone, vores 3 børn og min svigermor. Vi flyttede hertil fra København i 2013 og har elsket det fra første øjeblik, vi kørte over Svendborgsundbroen. Her har vi skabt et lille fritidslandbrug med økologisk køkkenhave, høns, får og grise og muligheden for det lidt mere rolige og nærværende familieliv.  Jeg har en baggrund som kok og har arbejdet som køkkenchef og underviser i flere år. Interessen for brød har altid været der, så da jeg fik mulighed for at leje bageriet i Brogade i Svendborg tænkte jeg, at nu skulle det være. Ikke flere undskyldninger. Frem med dejskraberen og sæt igang! 

Min vision med Brødkompagniet er at tilbyde dig friskt og ærligt brød bagt på de bedste økologiske råvarer. Et godt brød bliver ikke lavet på to timer og derfor er alle mine brød langtidshævede, hvilket gør at brødene bliver mere smagfulde. Det skal være ærligt, simpelt og godt! Velbekomme.

Uddannet kok

Køkkenchef på Madklubben

Underviser i Meyers Madhus

Køkkenchef på Grennessminde